The Counterfictionals
Fredag den 11. september, klokken 20

Malet af Kristoffer Rosing-Schow
Malet af Kristoffer Rosing-Schow

Velkommen til en aften som tager afsæt i filmmusikken.
The Counterfictionals spiller original musik skrevet af Kristoffer Rosing-Schow, med udgangspunkt i kærligheden til de store filmkomponister, ikke mindst de italienske: Nino Rota (Fellini), Ennio Morricone (Sergio Leone) og Angelo Badalamenti (David Lynch). Counterfictionals består af seks musikere med erfaring fra mange forskellige sammenhænge, som her benytter lejligheden til at inddrage ikke blot deres egne instrumenter, men også 'lydkilder' man ikke ser og hører så tit, f.eks. sav, vibrafon, jødeharpe, stueorgel, citrustræ og ‘det skræmmende sømhoved’. 
Alle numre tager udgangspunkt i en særlig scene i en særlig film, og til
 koncerterne bliver der fortalt om filmen og scenen.
Som noget helt særligt er der også blevet skabt et billede til hvert nummer.
 Billederne præsenteres i charteques, så publikum kan studere dem under
koncerten. 
Det er altså en aften med mange indtryk, flotte filmiske temaer, humor og musikere, der har øvet sig mere end almindeligt på deres mange instrumenter.
Glæd dig til en række mangesidige sanseoplevelser med disse blæksprutter:
Henriette Groth: Bratch, klarinet, klaver, elektronik og sømhoved.

Kristoffer Rosing-Schow: Klarinetter, saxofoner, sav, jødeharper, stueorgel, ukulele o.m.a.
Maja Romm: Guitarer og fløjt.

Jeppe Zacho: Saxofoner og klarinetter.

Bjørn Heebøll: Slagtøj, legetøjsklaver og fløjt.

Tove Sørensen: El- og kontrabas.

Mere information findes på bandets hjemmeside.
Lyt til fire eksempler på musikken her: